MØD MIG - DANIEL BRANDT

"Jeg kender selv til social angst, men det påvirker mig ikke mere."
 

20220726_134214-red-c--edited

Derfor ved jeg, hvad der skal til:

🔥 Jeg har uddannet mig og arbejdet med terapi siden 2018.
🔥 Jeg har hjulpet andre klienter med deres sociale angst.
🔥 Jeg specialiserer mig i social angst og selvværd.
🔥 Jeg har selv været igennem social angst-, usikkerhed og andre tanke- og følelsesmæssige problematikker.

Min historie om at finde social frihed.

Jeg har altid godt kunnet møde op til noget socialt, men ofte brugte jeg alkohol og cigaretter som et skjul for min usikkerhed. Jeg var nervøs for at gøre noget forkert, blive hængt ud eller føle mig "gennemskuet" som "ikke cool".

Jeg har også haft tendens til at føle mig alene udenfor og anderledes, sommetider også i blandt mennesker jeg kender.

Lidt inde i mine 20'ere, følte jeg mig altid uinteressant, eller ikke-god-nok, sammen med mange mennesker. Jeg havde svært ved at tage kontakt til nye personer og samtale.

Jeg syntes aldrig, at jeg vidste hvad jeg skulle sige eller gøre, så jeg følte mig mere og mere stille. Til sidst fik jeg endda følelsen af at være socialt usynlig og begyndte at tænke, at det ikke ville gøre en forskel, om jeg var mødt op eller ej. 

På et tidspunkt fik jeg nok af at have det sådan og begyndte at finde vej mod mit bedste sociale liv.

I mere end 10 år, har jeg nu arbejdet med mig selv, min sociale angst- og usikkerhed, mine sociale kompetencer, venskaber - og som en bonus, fandt jeg kærligheden på en solorejse, hvor jeg øvede mig i at være mere social.

Min egen historie, er baggrunden for min passion for at hjælpe dig med at mestre din sociale angst og dit sociale liv.